Tag familien i hånden og glæd jer til det største Jas & Mika show til dato! Og lad jer overraske af alt det, I bare aldrig havde set komme. Det bliver stort! Du kender dem fra YouTube – og den 26 marts kan du møde dem i Koncertsalen Alsion. Jas & Mika nye danmarksturne byder på uforudsigelig komik, skørhed og god underholdning i ægte Jas & Mika stil.
Træd ind i deres univers, få hele historien, bliv overrasket over alt det, du ikke vidste om Jas og Mika, hør dem afsløre hemmeligheder for første gang, se aldrig før viste klip, bliv vidne til sensationer, giv den gas, syng med, flip ud over, hvor fedt det hele er, kom til dig selv igen og derefter flæk af grin, til din mave gør ondt, når det hele stikker af, skriver arrangøren.
Kort sagt: Gå fan-amok som aldrig før!
Jas og Mika er kendt for deres humor, ærlige fortællinger fra hverdagen og ikke mindst deres stærke tilknytning til deres følgere. Med millioner af visninger på YouTube, en kæmpe fanskare og en uimodståelig energi er de blevet et af Danmarks mest populære par på sociale medier.
Billetterne er til salg på Koncertsalen Alsions hjemmeside.


