Til DGIs forårsopvisning i Humlehøj-Hallerne kan du se frem til hele tre dage fyldt med flotte rytmiske serier, seje spring, god energi, inspirerende indslag fra efterskolerne og meget mere.
Du vil opleve alt fra de yngste gymnasters første vejrmøller til imponerende præstationer fra rutinerede hold. Det hele er fyldt med bevægelsesglæde fællesskab og masser af energi, skriver DGI.
Kom og oplev stemningen, lad dig imponere og vær med til at fejre en sæson fyldt med bevægelse og fællesskab – så kom og vær en del af festen.
Billetpriser
Fredag den 27. februar fra klokken 16 til 22: 95 kroner
Lørdag den 28. februar fra klokken 9 til 17: 60 kroner
Søndag den 1. marts fra klokken 9 til 16: 60 kroner
Børn 4-11 år: 10 kroner pr. dag
Partout: 175 kroner – fra 12 år – gælder alle tre dage og sælges kun fredag.


