Domstolen i Slesvig har sendt en bombe ind under grænsehandlen, for nu skal danskerne til at betale pant i grænsebutikkerne, skriver Flensborg Avis.
Forvaltningsdomstolen i Slesvig afgjorde sagen onsdag og pålagde samtidig Slesvig-Flensborg Amt at kontrollere, om butikkerne i grænseområdet håndhæver pantpligten.
”Jeg vurderer umiddelbart, at det er en epokegørende afgørelse domstolen er kommet med. I årtier har man forsøgt at komme den udfordring til livs at pantfri dåser forurener i den danske natur. Nu må vi se om den bliver anket”, siger folketingsmedlem og medlem af Slesvigudvalget Benny Engelbrecht til TV Syd.



