Realkredit Danmark har regnet sig frem til, hvor meget en familie skal tjene om året, for at kunne købe et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i landets kommuner.
Udregningen er lavet for en familie med to børn, én bil og en opsparing, der gør det muligt at lægge fem procent af husets værdi i udbetaling.
Tallene viser – ifølge TV Syd – at i Sønderborg Kommune skal en familie med to børn og én bil tjene 735.341 kroner – og det er en stigning på 5.156 kroner i forhold til sidste år.

