Dybbøldagen – programmet er klar

Dybbøldagen – programmet er klar
Dybbøldagen '25. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Arrangørerne af den traditionsrige mindehøjtidelighed på Dybbøldagen den 18. april har i år valgt at holde fast i det koncept, som første gang blev anvendt i 2023. Det betyder, at arrangementet om formiddagen gennemføres på samme måde som de senere år. Eftermiddagsprogrammet ved Idrætshøjskolen gennemføres igen med et nyt tema. Her deltager eleverne ved Idrætshøjskolen og alle interesserede er velkomne til hele eller dele af dagens arrangement.

Det skriver Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Dybbøldagen ’25

Programmet den 18. april begynder med flaghejsning kl. 08.00 ved Dybbøl Mølle, og kl. 10.00 lægges der kranse og buketter ved Fællesgravene på Dybbøl Banke med deltagelse af æreskommandoer og æresgæster fra både Danmark og Tyskland. Årets taler vil være chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Gunner Arpe Nielsen. Afslutningsvis gennemføres en kort mindeandagt ved gravene af feltpræst fra Hjemmeværnet, Ulla Skou. Slesvigske Musikkorps vil levere det musikalske bidrag.

Fra kl. 12.30 til 14.30 er der arrangement i Frihedshallen ved Idrætshøjskolen med deltagelse af bl.a. forfatteren Tom Buk-Swienty og med Anders Køpke Christensen – kendt fra TV Syd – som sammen med bl.a. en repræsentant fra Dansk Røde Kors vil lede publikum gennem årets tema: Nødhjælpsorganisationers indsats på slagmarken.

Det hele krydres med musik fra Slesvigske Musikkorps og med fællessange.

Alle er velkomne til alle dele af arrangementet. Deltagelse i Frihedshallen er gratis, men kræver tilmelding via idrætshøjskolens hjemmeside.

På hjemmesiden er der mulighed for at købe kaffe og kage til 75 kroner.

Der vil være åbent for tilmeldinger fra den 1. februar til den 13. april.

Læs også...  Musikskolen er i gang med den helt store festdag

GÅET GLIP AF .. ?