Elever fra Midtals storsejrede ved keglestævnet

Elever fra  Midtals storsejrede ved keglestævnet
Vinderne fra Midtals. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

I den seneste tid har elever fra 6. og 7. klasse spillet kegler i de lokale kegleklubber i Gråsten, Augustenborg, Sønderborg og Tandslet – og i dag, onsdag, var der finalestævne i Sydals-hallen.

Det bedste elevhold var holdet fra Midtals, der tog 1650 kegler og de vandt hele 4.000 kroner til klassekassen. Nummer to blev eleverne, som havde øvet i kegleklubben i Sønderborg. De havde væltet 1543 kegler og vandt 3.000 kroner.

Holdet fra Tandslet havde ikke rigtigt held af at være på hjemmebane hus Sydals Kegleklub. Med 1541 kegler blev de nummer tre og vandt 2.000 kroner. Der var 1.000 kroner til holdet fra Gråsten, der med 1522 kegler fik fjerdepladsen.

Dagens stævnet var sponsoreret af Nordea Fonden.

“Og de gav både præmiepenge og sandwich til alle”, siger Kurt Larsen fra Sydals Kegleklub til Nært & Nyt.

Skoleleverne havde en god dag i Sydals-hallen og de gik op i at konkurrere.

“Jeg synes, det har været sjovt at prøve at kegle, men jeg kommer ikke til at melde mig ind. Jeg går jo til fodbold”, siger August fra Tandslet til Nært & Nyt.

Kegleklubberne vil gerne have flere medlemmer.

“Her i Sydals-hallen er vi 130 i kegleklubben og der er åben træning på torsdag fra klokken 16 til 21. Derudover kan man træne sammen med det hold, som man spiller på og os der går det, vi kaldes det grå guld”, siger Alex Rasmussen. Keglestævnet for skoleelever giver ikke nye, unge medlemmer.

“Skoleeleverne ser vi igen til næste års turnering”, siger Alex Rasmussen.

 

Læs også...  Brandsikkerheden på Kløver-Skolen skal være bedre

GÅET GLIP AF .. ?