Engineering i praksis styrker undervisningen

Engineering i praksis styrker undervisningen
Pressefoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Hvordan kan en ny faglighed som engineering rulles ind og forankres i grundskolen? Det er det, som Peter Faber, Forbundssekretær for Uddannelse, Dansk Metal og Hans Ubbe Ebbesen, Direktør, Engineer the Future og skal få svar på, når de besøger Nydamskolen den 27. januar.

Engineering er en tværfaglig praktisk anvendelse af bl.a. naturfag og matematik til at løse virkelige problemer gennem systematisk design, udvikling og konstruktion af produkter, processer og systemer. Deltagerne får mulighed for at se engineering i praksis og opleve elevernes arbejde med en konkret klimaudfordring.

Hos Engineer the Future ser man frem til besøget, hvor man skal besøge en 3. klasse, hvor klassens lærere har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb i engineering som praksisfaglig didaktik som Engineer the Future har udbudt.

”Vi ved allerede fra tidligere evalueringer, at engineering øger elevernes engagement og interesse for naturfag. I 2025 har lærere i Sønderborg kommune, som en del af deres kompetenceudvikling, været en vigtig samarbejdspartner ift. til at videreudvikle engineering som praksisfaglig didaktik, så den nu kan anvendes mere tværfaglig i fx naturfagene, matematik og håndværk & design. Desuden er vi glade for at vores indsats har kunnet bidrage til kommunens visionær tilgang til undervisning, hvor alle skoler forpligter sig til at integrere anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning (APU). Vi ser derfor meget frem til besøget på Nydamskolen, både for at opleve undervisningen og eleverne i praksis, samt til at drøfte rammer for praksisfaglig undervisning i grundskolen sammen med Dansk Metal, samt centrale aktører og politikere i Sønderborg Kommune”, siger  Hans Ubbe Ebbesen i en pressemeddelelse.

”Engineering som undervisningsform giver børnene mulighed for at udvikle både samarbejdsevner og teknisk forståelse. Vi hører fra Nydamskolen, at engineering-forløbene motiverer eleverne og gør undervisningen mere relevant.  Det styrker både deres faglige og personlige udvikling at arbejde kreativt og undersøgende med virkelige problemstillinger, og det er den slags kompetencer, vi har brug for i fremtidens Sønderborg Kommune”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Borgmesteren deltager i besøget sammen med Jesper Smaling, formand for Børn, Skole og Familieudvalget samt ansatte fra Nydamskolen og Sønderborg Kommune.

Læs også...  Ahlmann-Skolen bliver Sundhedscampus
Politisk annonce – Socialdemokratiet
POLITISK REKLAME
Socialdemokratiet
(Folketingsvalg 2026)

GÅET GLIP AF .. ?