I morgen, fredag, besøger Enhedslistens folketingspolitiker, Victoria Velasquez, Sønderborg.
Alt for mange borgere kommer i klemme i beskæftigelsessystemet og det sætter Victoria Velasques fokus på sammen med Enhedslistens lokale kandidater: Asger Romme Andersen og Johanna-Maria Precht, skriver partiet i en pressemeddelelse.
Har man selv en historie, man ønsker at dele, så lægger de øre til og drøfter, hvordan der kan skabes forandring.
De sidder klar i Apotekerhaven overfor Borgen i Sønderborg fra kl. 15-16.


