Folkeuniversitetet i Sønderborg har inviteret ekspert i kommunalpolitik, Roger Buch, til et arrangement i Alsion den 29. september klokken 17:30
Kommunalvalgene står nu igen for døren og der er som altid stor opmærksomhed omkring udviklingen i antallet af kandidater, valgdeltagelsen, selve valgresultatet og den efterfølgende konstituering med placeringen af borgmesterkæden for de kommende fire år.
Men er der overhovedet en fremtid for lokalt selvstyre?
Er det ikke vigtigere, hvad der sker på Christiansborg?
Og hvem vinder valget?
Roger Buch, centerleder og forskningslektor, Ph.d. er en af landets mest brugte eksperter om politik, partier og valg. Han vil besvare ovennævnte spørgsmål i sit oplæg, som lægger op til spørgsmål og debat.
Køb billet for 100 kroner via Sønderborg Folkeuniversitets hjemmeside: sonderborgfolkeuniversitet.dk


