Biblioteket i Sønderborg inviterer nytilkomne familier med børn i alderen 0-2 år til Beginnings – Family Meetup. Her kombineres hygge, leg og litteratur i et fællesskab, der styrker børns sproglige udvikling og giver forældrene mulighed for at møde andre familier.
I en tryg og hyggelig atmosfære synger og leger vi for at stimulere det danske sprog, læser højt for både børn og voksne, og bibliotekarerne anbefaler gode bøger til hele familien.
“Der er altid en virkelig hyggelig og tryg stemning, når vi mødes og familierne udtrykker stor glæde over at lære andre tilflyttere at kende”, siger børnebibliotekar Monica Ipsen i en pressemeddelelse.
Deltagerne får også vejledning i, hvordan man kan bestille bøger på sit eget modersmål og bruge bibliotekets digitale services. Og midt i det hele er der også tid til en pause med kaffe, kage og børnevenlige snacks.
Stedet er Børnebiblioteket i MultiKulturhuset – og tidspunkterne er:
Tirsdag 21. oktober kl. 09.30 – 11.00
Tirsdag 28. oktober kl. 09.30 – 11.00
Tirsdag 4. november kl. 09.30 – 11.00
Tirsdag 11. november kl. 09.30 – 11.00
Tirsdag 18. november kl. 09.30 – 11.00
Gratis billetter kan hentes via bibliotekets hjemmeside.



