Fernisering på udstillingen FLORA ALSICA

Fernisering på udstillingen FLORA ALSICA
Værk af Dina Bruun. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Når udstillingen FLORA ALSICA åbner i KunstPunkt i Augustenborg, mødes maleri og skulptur i et fælles kunstnerisk univers, hvor naturens former og menneskets indre landskaber flettes tæt sammen.

Det skriver KunstPunkt i en pressemeddelelse.

Det er billedkunstner Dina Bruun Madsen og Metalgartneren, som i et samarbejde har skabt en samlet, oplevelse og udstillingen er præget af tidens spor – patina, transformation og forfald – og undersøger relationen mellem det organiske og det forarbejdede, det levende og det nedbrudte.

Malerierne arbejder med stemninger, bevægelse og menneskelige aftryk i naturen, mens metalskulpturerne – formet som blomster og organiske vækster – bærer tydelige spor af patina og nedbrydning. Her bliver forfald ikke et tab, men en tilstand, hvor materialet åbner sig og fortæller om tid, forgængelighed og forvandling.

FLORA ALSICA kredser om menneskets forbundethed med naturen som en cyklisk proces, hvor vækst og opløsning eksisterer side om side. I mødet mellem penselstrøg og metal opstår et poetisk univers, hvor naturen fremstår både sårbar og modstandsdygtig

Publikum inviteres til at bevæge sig gennem udstillingen og opleve, hvordan de to kunstneriske udtryk smelter sammen til en helhed, der taler til sanserne og åbner for refleksion over tid, natur og menneskets plads i begge.

Galleri UNG KUNST

Som en integreret del af KunstPunkt præsenterer Galleri UNG KUNST værker skabt af børn og unge op til 25 år.

I forbindelse med FLORA ALSICA udstiller elever fra Deutsche Schule Lunden, som har arbejdet med samme tema og bidrager med en sanselig og perspektivrig fortolkning, der tilfører udstillingen en ekstra dimension og åbner for nye blikke p natur, forandring og fællesskab.

Alle er velkomne til fernisering på lørdag kl. 14.00.

Værk af Metalgartneren

Læs også...  1700 skoleelever til 'Syng og dans med-gospelkoncert' på Alsion

GÅET GLIP AF .. ?