Fik nej til at rive ældre hus ned

Fik nej til at rive ældre hus ned
Tage Petersen. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Ejeren af ejendommen på Kaplenivej 12 i Ulkebøl har søgt om tilladelse til nedrivning af huset, som er opført i år 1877. Sagen var i dag, tirsdag, på bordet i Udvalget for Byudvikling, Landdistrikter og Infrastruktur, hvor politikerne sagde nej til nedrivning.

”I de her nedrivningssager er det altid en balance imellem bevaringshensyn og risikoen for at bygninger står og forfalder, fordi det er for dyrt at vedligeholde dem”, siger Venstres udvalgsmedlem Tage Petersen til Nært & Nyt.

”I den her sag synes jeg, at bygningen er en værdifuld del af det fine landsbymiljø i Ulkebøl, og jeg er derfor med på et forbud mod nedrivning – vel vidende at vi så skal lave en bevarende lokalplan, og med en risiko for at kommunen skal købe bygningen”.

Læs også...  Besøg fra Folketinget: Karina Lorentzen fra SF vil have St. Bededag tilbage

GÅET GLIP AF .. ?