Sønderborg Kommune har fokus på fremme af fysisk aktivitet i hverdagen blandt både børn, unge og voksne. Blandt andet gennem såkaldt hverdagscyklisme og i går, onsdag, satte Sundhedsudvalget 150.000 kroner af til en kampagne, der skal få flere op på cyklen – og gerne blive ved med at træde i pedalerne.
Cykelkampagnerne blive dem, som er set i de tidligere år: Vi kan cykle, Giv dit barn lov, Alle Børn Cykler og til de voksne er der kampagnen Vi Cykler Til Arbejde.
”Vi skal gøre mere end det og blandt andet blev vi i udvalget enige om, at vi skal ud på ungdomsuddannelserne og have en snak med eleverne om transport. Jeg har bemærket, at flere unge køre elcykel, men der er også flere og flere af de unge, som kører bil”, siger udvalgsformand Didde Lauritzen til Nært & Nyt.
Hun fortæller videre, at der også skal kigges på, hvad der kan holde cyklisterne i sadlerne, når kampagnerne slutter.
”Jeg mener, vi bliver nødt til at gøre noget for, at vores cykelstier kan bruges – også i dårligt vejr”, siger næstformand Kristian Beuschau.



