Lørdag bliver der spillet fodbold i et tempo, hvor de fleste kan være med og der er hold fra flere lande, som er med i Sønderborg Boldklub gå-fodboldstævne på banerne ved SFS-hallen.
Blandt deltagerne er A-Team Austria, The British Allsorts, samt hold fra Tyskland: SV Werder Bremen, HSV, TV Neuenburg, SV Süderlügum og PSV Flensburg.
Derudover kom hollandske Goldstars Heracles Almel samt de danske hold Silkeborg IF, HFK Haderslev og naturligvis Sønderborg Boldklub.
”Det er ikke så vigtigt, hvem der scorer flest mål. Det er et Fair Play-stævne, hvor alle spillere skal stemme på det hold, som fortjener Fair Play-pokalen og det samme skal alle dem, der er udenfor banerne”, siger Ove Mikkelsen.
Børge Moos spiller med på et af Sønderborg Boldklubs hold – og han fik spurgt, om publikum så, han scorede et mål.
”Det er fantastisk at være med til gå-fodbold – og det er fællesskabet, som det handler om. Og når jeg er bad efter en kamp eller træning, så tænker jeg på, at nu er jeg 70 år og står under bruseren i et omklædningsrum ligesom jeg gjorde, da jeg var 5 år”, siger han til Nært & Nyt og det viser, at selvom man kommer op i årene, så er det vigtigt stadig at være med.
Turneringen Fairplay Cup er ikke en traditionel turnering – her handler det ikke om sportslig succes, men om fairplay, socialt samvær og glæden ved at spille sammen – og det gør de alle holdene påbanerne ved SFS-hallen.
Vigtigste regler
Gåfodbold – ingen løb
Ingen tacklinger eller glidninger
Kontaktløs fodbold
Ingen målmand
Bolden må maksimalt spilles en meter over jorden
Formålet med turneringen er at udbrede kendskabet til Walking Football i Danmark. Alle er hjerteligt velkomne til at komme og opleve kampene på lørdag.
International træning
Søndag er der en international træningssession, hvor trænere fra blandt andet VfL Wolfsburg og The British Allsorts vil give indblik i deres træningsmetoder.
Alle er velkomne til at prøve Walking Football!


