Først blev der taget imod Kongeskibet – og senere imod Dronning Margrethe

Først blev der taget imod Kongeskibet – og senere imod Dronning Margrethe
Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Onsdag formiddag klokken 11 lagde Kongeskibet til ved Slotskajen og det blev budt velkommen af havnefogeden, Green Forest Pipe Band og flere afdelinger af Hjemmeværnet, som stod med faner.

Dronning Margrethe var ombord og der var en del, der fik et glimt af hende, da hun stod på skibets agterdæk i nogle få minutter.

Havnefoged Anders Husted og hans partner blev inviteret ombord, hvor de drak en kop kaffe sammen med nogle af skibets officerer.

Klokken 13:50 stod hjemmeværnssoldater og sækkepipe-spillerne klar igen og det samme gjorde en stor del af de mennesker, der også var på Slotskajen klokken 11.

Klokken 13:55 gik Dronning Margrethe i land, hun vinkede til alle dem, der var kommet tilbage til Slotskajen og satte sig i en bil, som kørte hende til Gigthospitalet.

 

Læs også...  Boksning: Nogle træner til kampe - andre fordi det er sjovt

GÅET GLIP AF .. ?