Forår er sæsonstart ukrudtsbrænder-brande

Forår er sæsonstart ukrudtsbrænder-brande
Kolonihavebrand som ifølge politiet skyldes en ukrudtsbrænder. Arkivfoto · af: Bo Bach Jensen
112

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Foråret er kommet og og mange nyder det gode vejr i haven – og blandt dem er der en del, som bruger ukrudtsbrændere.

Uforsigtig brug af ukrudtsbrændere er årsag til mange brande hvert eneste år, oplyser Beredskabsstyrelsen og lister en række gode op:

Undersøg altid hvilke regler der gælder i f.eks. din bolig- eller grundejerforening og i din kommune, før du benytter din ukrudtsbrænder.  Kommunen kan fastsætte regler, der forbyder eller begrænser brug af ild i eksempelvis tørre perioder, hvilket du kan tjekke på brandfare.dk.

Hold afstand til bygninger, hække og andet, der kan brænde

Sørg for god afstand til tørre blade og andet let antændeligt materiale, eller fjern det først – også blade i skakten ved kældervinduer.

Brug ikke ukrudtsbrænderen nær bygninger, buske og biler, og lad altid flammen pege væk fra disse genstande

Hold øje med flammen hele tiden og forlad aldrig en tændt ukrudtsbrænder

Lad ikke børn eller husdyr komme i nærheden af en tændt eller varm ukrudtsbrænder

Tjek, at du ikke efterlader gløder, der kan blusse op

Efterlad ikke gløder eller ulmende planterester

Efterlad ikke en varm ukrudtsbrænder i nærheden af brandbare ting

Tjek de flammebehandlede områder et par gange, når du er færdig med arbejdet

Når du er færdig med at bruge ukrudtsbrænderen, bør du afmontere gasflaske/-dåse

Hav altid vand i nærheden

Sørg for at have slukningsudstyr i nærheden. Det kan være en fyldt vandkande, en spand vand, haveslange eller en pulverslukker

Brug ikke ukrudtsbrænderen, hvis det er tørt eller blæser

Tjek om der er afbrændingsforbud, inden du begynder at fjerne ukrudt med ukrudtsbrænderen

Brug ikke ukrudtsbrænder i tørkeperioder og i blæsevejr

Brug kun ukrudtsbrænder, når planterne og jorden er fugtig. Vand eventuelt området først

Ring 1-1-2 ved brand, som du ikke selv kan slukke

Hvis man starter en brand, så kan det blive en politisag, hvor der kommer en sigtelse.

Læs også...  Politiet fotoefterlyser den 26-årige Ali Al-Habeeb

GÅET GLIP AF .. ?