Forsøgte at stjæle cigaretter – og så gik sagen over gevind

Forsøgte at stjæle cigaretter – og så gik sagen over gevind
Det lykkedes at få manden ind i sikkerhed. Foto · af: Bo Bach Jensen
112

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Torsdag formiddag forsøgte en 32-årig mand fra Sønderborg at stjæle en pakke cigaretter på OK Plus på Dybbølgade, men personalet konfronterede ham og han afleverede cigaretterne og slår samtidig en mandlig medarbejder på brystet. Derefter går han sin vej.

Kort tid efter vendte han tilbage og denne gang har han kniv med. Personalet låste butikken af og manden gik igen fra stedet.

“Politiet kørte talstærkt til stedet og imens var manden kravlet ud på taget i den etageejendom, hvor han bor. Heldigvis lykkedes det at få ham ind og derefter blev han overdraget til anden myndighed”, siger politikommissær Chris Thorning Vesterdal. Brandvæsnets stigevogn blev også kaldt til stedet.

“Der er tale om tyveri, vold, trusler på livet og overtrædelse af knivloven, men på grund af mandens tilstand, er han endnu ikke sigtet”.

Læs også...  Stjal dyr elcykel

GÅET GLIP AF .. ?