Fritidsfesten er klar med priser – se kandidaterne

Fritidsfesten er klar med priser – se kandidaterne
Fritidsfesten 2025. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Fredag den 17. april – om en uge – går det løs med Fritidsfesten 2026, der giver et skulderklap til forenings- og fritidslivet under Folkeoplysningen. Over 550 foreningsmedlemmer og frivillige har allerede hentet billet til festen, der i år foregår i idrætshøjskolen.

De fleste vil vanen tro dukke op i uniform, så vi forventer den vanlige, herlige blanding af klubtrøjer, spejderuniformer, aftenskole-tshirts og gymnastikdragter. Der vil være underholdning fra lokale foreninger og professionelle kunstnere. Det lokale erhvervsliv bakker op om aftenens syv priser, der hver er på 5.000 kroner, skriver Sønderborg Kommune.

En bred skare af mennesker har nomineret den/de, som de mener, har fortjent et skulderklap. Juryen har voteret og opstillet denne liste over de endeligt nominerede, der alle skal en tur på scenen. Vinderen udråbes fra scenen.

Årets Talent – LINAKs Talent Pris 2025

Viktor Neumann, Als Gokart Klub

Nora Emilie Møller, Sønderborg Sportsrideklub

Lærke Kaad Iversen, Sønderborg Yacht-Club

Årets Forening – J&CO Prisen 2025

Sønderborg Pipes and Drums

Sønderborg Skatepark

Sønderjysk Pigekor og Drengekor

Årets Ildsjæl – Danfoss Prisen 2025

Finn Grønver og Elin Lunding, LOF Syd

Ejvind Nielsen, Benniksgaard Golf Klub

Britt & Johannes Lauritzen,

Badmintonklubben Blans Sundeved

Årets nye initiativ – Min Bolighandel Prisen 2025

Sundeved Gymnastik Forening – Opstart af Bungee Fitness

Sønderborg RugbyWheelers – Opstart af kørestolsrugby

Hørup Ungdoms & Idrætsforening, Gymnastik – Pilates hold for over 16-årige

Årets træner/leder – Sydjysk Sparekasse Prisen 2025

Sofie Aakerlund Kristensen, Hørup Ungdoms & Idrætsforening, Gymnastik

Iver Clausen, Gråsten Skytteforening

Thomas Krogh Nielsen, Sønderborg Boldklub

Årets holdkammerat – Bygma Prisen 2025

Jonathan Mainusch, UlkebølSpejderne

Tina Soleyman, Midtals Idrætsforening

Mangfoldighedsprisen – Holdt Advokat Prisen 2025

Sønderborg Floorball Club

Svømmeklubben Sønderborg

Nordborg Taekwondo Klub

Læs også...  Dronning Margrethe og Benedikte fik blomster af ringriderne

GÅET GLIP AF .. ?