Af Knud Erik Sørensen, Lokalhistorisk Arkiv
Ved folkeafstemningen 10. februar 1920 i Sønderborg var der et tysk flertal, idet 2601 personer stemte for Tyskland og 2021 stemte for et tilhørsforhold til Danmark. På den måde fulgte Sønderborg to andre købstæder i afstemningszone 1 – området fra Kongeåen til den nuværende grænse – idet der også i Tønder og Aabenraa var et tysk flertal. I Haderslev var der dansk flertal.
I landkommunerne var billedet helt omvendt med et meget stort flertal for Danmark de fleste steder, f.eks. Dybbøl og Ulkebøl med et flertal over 90 procent.
Det samlede resultat i afstemningszone 1 var 75.431 – 74,2 procent – stemmer for Danmark og 25.329 – 24,9 procent – for Tyskland.
Stemmeret og valgform
Reglerne for folkeafstemningen var fastsat i Versaillesfreden, juni 1919:
Stemmeret har mænd og kvinder, der er fyldt 20 år 1. januar 1920 og opfylder en af følgende betingelser:
Er født og bosat i afstemningsområdet
Har været bosat i afstemningsområdet i 20 år
Er født i området før 1. januar 1900, men er fraflyttet området/blevet forvist fra området
I Sønderborg var byen opdelt i valgdistrikter som til almindelige valg, eksempelvis et magistratsvalg afholdt i januar 1920.
Der var 5 valgdistrikter og et 6. valgdistrikt for de tilrejsende.
Valgstederne
Hotel Prinz Adalbert, Adalbertgade/Helgolandsgade 41
Restaurant Kolosseum, Perlegade 39
Hotel Holsteinisches Haus, Rådhustorvet 6
Rådhuset, værelse 2
Hotel Stadt Wilhelmshafen, Søndergade 52/Nørrebro 2
Restaurant Stadt Magdeborg, Perlegade 82
Afstemningsformen
Den valgberettigede fik udleveret en farvet kuvert i afstemningslokalet.
I afstemningsboksen kunne han/hun derefter vælge mellem et kort med henholdsvis Danmark eller Tyskland trykt på.
Det valgte kort lagde borgeren i kuverten og afleverede den til den valgtilforordnede, som puttede den i stemmeurnen.
På arkivet opbevares den stemmeurne, som blev brugt på Rådhuset.
Afstemningsreglerne var således formuleret, at personer født og/eller bosiddende i byen før år 1900 havde stemmeret. Derfor kom mange rejsende til, både danske og tyske. Det drejer sig om 349 danske og 919 tyske. De danske var især udviste eller flygtede. De tyske var især embedsmænd og arbejdsmæssigt tilflyttede på grund af byens udvikling.
Hvis man trækker disse stemmer fra, viser der sig et noget andet billede, nemlig 1672 danske stemmer og 1682 tyske, altså en næsten ligelig fordeling, som denne opstilling viser:
Afgivne stemmer 10. februar 1920 i Sønderborg: Danske 2021 stemmer og 2601 stemmer. Heraf var der 349 danske stemmer fra tilrejsende og 919 tyske stemmer. Trækkes de tilrejsendes stemmer ud var resultatet 1672 danske og 1682 tyske stemmer.
Mens der ventes på afstemningen
Før afstemningen, i midten af januar 1920, var området overgået til at blive administreret af repræsentanter for Versaillesfreden samlet i Den internationale Kommission, Commission Internationale du Surveillance du Plebiscite Slesvig.
Det betød, at det tyske militær på Sønderborg Slot og flådestationen straks skulle forlade området sammen med de øverste embedsmænd, som alle var tyske. Det betød også, at byens befolkning langsomt mistede sit tyske præg og flertal – men altså ikke flertallet ved afstemningen 10. februar 1920.
Afstemningen i Sønderborg
Fredsslutningen efter 1 verdenskrig skulle tilgodese mange – også modstridende – interesser. Her er det interessant at behandle den amerikanske præsident Woodrow Wilsons forslag til en fredsslutning, de såkaldte 14 punkter, som bl.a. byggede på folkenes selvbestemmelsesret som et princip til at afgøre grænseføringer/grænseændringer efter krigen.
Det var det princip, der blev grundlaget for en grænseregulering i bl.a. Slesvig. Derfor blev der plads til, at folk med tilknytning til området – de tilrejsende – kunne være med. Desuden var man langt fremme med en kraftig nedsættelse af valgretsalderen, som blev sat til 20 år, og med kvindelig stemmeret – som var indført i Danmark i 1915, men endnu ikke i Tyskland.
