Lokalhistorisk Arkiv skriver om gadenavnene på Sundevedsiden:
En by i vækst er altid et sundhedstegn, og sådan har det heldigvis også været med Sønderborg gennem det meste af vort århundrede. Nye bebyggelser kræver nye veje – og vejene skal have et navn. Vi skal i det følgende se på, hvordan det kan gå til.
Den tidlige bebyggelse på Sundeved
Ved købstaden Sønderborgs overgang fra dansk til tysk styre 1864 var der kun tale om en meget begrænset bebyggelse på Sundeved-siden, koncentreret om brohovedet, hvor der lå mindre end en halv snes beboelseshuse.
Mulighederne for en købstadsbebyggelse var imidlertid heller ikke til stede, idet jorden øst for den nu værende Sundgade hørte til Dybbøl sogn. Langbrogade, Langbruckstrasse, der nærmest havde karakter af en slags markvej til gården Langbrogård, var etableret, men lå også i nabosognet.
I forbindelse med en større grænserevision i 1874, som bl. a. medførte, at hele Sønderborg Ladegårds areal, der hørte til Ulkebøl sogn, blev indlemmet i købstaden, fik byen også udvidet sit jord på Sundeved-siden, uden at det dog fik nogen umiddelbar betydning for bebyggelsen.
Først anlæggelsen af den tyske marinestation i 1904 betød, at bebyggelsen på ’den kristne side’ tog fart, og som sædvanlig for større byer skete det i form af store boligkarreer langs indfaldsvejen til købstaden – langs Dybbølgade, der ganske enkelt fik navnet, fordi det var gaden til Dybbøl.
Der blev også opført flere huse på Sundgade og Langbrogade, der var blevet indlemmet i købstaden, i denne periode, og i 1908 fik bydelen endog sit første hotel, Alhambra.
I tiden omkring første verdenskrigs udbrud blev der også etableret en ny, blind vej i området, vinkelret på Sundgade, og da de tyske myndigheder skulle navngive den, faldt deres tanker på den ulyksalige krig et halvt århundrede tidligere, og myndighederne valgte at opkalde vejen efter en af de nationale, sagnomspundne helte fra krigen, nemlig pioneren Klinke, der efter sigende – trods kone og tre børn – ofrede sig for fædrelandet og derved var medvirkende til, at de preussiske stormtropper kunne erobre skanse 2.
Genforeningen 1920
Ved genforeningen i 1920 skulle alle 71 gader i Sønderborg have danske navne, og byrådet nedsatte derfor en kommission bestående af de tre byrådsmedlemmer Holger Hansen, Jeremias de la Motte, Jørgen Philipsen. Som sagkyndige blev skibsmægler Hag, vognmand Jurgensen og Kustus Råben beskikket.
En stor del af de tyske navne blev direkte oversat som f. eks. Sundgade, der i tysk tid hed Sundstrasse, men Klinkestrasse var i den kategori tysk-nationale navne, som de danske myndigheder ikke ville acceptere, og der skulle derfor et nyt navn til.
Klinkes berømmelse stammede som nævnt fra kampene omkring skanse 2 i 1864 – og den kendteste dansker fra disse kampe var løjtnant Johan Ancher, der takket være sin dygtighed og ikke mindst sin kække og måske lidt brovtende optræden over for såvel venner som fjender blev udråbt til ’helt’, selv om han ikke som sin tyske pendant mistede livet ved kampene, men blev taget til fange af de tyske tropper.
De danske myndigheder valgte derfor at mindes deres egen helt fra krigen 1864 og kalde gaden Ankersgade .
I slutningen af oktober 1943 fandt myndighederne imidlertid ud af, at løjtnanten havde brugt et c i sit navn, og gaden fik derfor navneforandring til Anckersgade, men kun en måned senere havde byens udvalg for gader og veje fundet ud af, at hans navn var skrevet Ancher i kirkebogen for fødesognet Knudsker på Bornholm. Gaden fik derfor igen navneforandring, denne gang til Anchersgade”! Fra 1950 har navnet igen været Ankersgade.
Genforeningen 1920 betød for købstaden Sønderborg en kraftig affolkning, og først i slutningen af 1920-erne nåede byen samme indbyggertal – 10.000 – som man havde haft kort før marinestationen blev affolket for tysk personel.
Udbygningen tager fart
Herved var der atter basis for anlæggelse af nye veje, og i 1929 blev Birkeallé og Dybbølgade. etableret mellem Langbrogade, en forbindelsesvej i nord/syd-gående retning til Langbrogade, en sidegade hertil, parallel med Ankersgade og Langbrogade og en mindre forbindelsesvej mellem sidegaden og Ankersgade, hvor der ikke var planlagt egentlige bebyggelser.
Selve ejendommene i området blev opført af Have- og Byggeselskabet Sundeved, der var organiseret som et interessentselskab. På en ekstraordinær generalforsamling havde selskabets interessenter foreslået at give de nye veje navnene Vestergade, idet det ville blive købstadens vestligste vej, Læssøgade, subsidiært Tværgade og Parcelvej.
Købstadens udvalg for gader og veje kunne imidlertid ikke godkende det først- og sidstnævnte, hvilket malermester Jacob Jacobsen på udvalgets vegne meddelte selskabet, der efter nye drøftelser foreslog alternativerne Knud Rasmussens Vej, Rolighedsvej og Skansegade i stedet for Vestergade, og Dalen som alternativ til Parcelvej.
Udvalget videresendte herefter navneforslaget Rolighedsvej, Læssøgade og Dalen til byens magistrat.
Men magistraten kunne ikke godkende udvalgets indstilling og foreslog i stedet Ryesgade, Castenschioldsgade og Dalen til byrådet.
Herved bringes igen to militære personer ind i bil ledet, nemlig general Olaf Rye, der udmærkede sig på bl. a. Sundeved under treårskrigen og faldt ved Fredericia 1849 og løjtnant Carl Castenschiold, der ledede forsvaret af skanse 2 sammen med løjtnant Ancher i 1864 og viste samme dygtighed, om end på en mere diskret måde. Også Castenschiold overlevede kampene.
Byrådet behandlede navnene på sit møde den 4. september 1935 og var enige med magistraten i, at Sundeved-siden havde særlige forudsætninger for militære navne. Man mente imidlertid, at de skulle have navne efter heltene fra 1864, og general Rye blev derfor og løjtnant Castenschiold blev ’fyret’ og – diskret som han var – overført til den lille sidegade.
Man vedtog nemlig navnene Scharffenbergsgade efter oberst Paul Ulrich Scharffenberg, der ledede forsvaret af Dybbøl Mølle den 18. april 1864, og som overlevede krigen, Lundbyesgade, opkaldt efter kaptajn S. U. R. Lundbye, der blev dræbt ved overgivelsen af skanse 3, og endelig Castenschioldsgade.
Have- og Byggeselskabet Sundeved protesterede over, at byrådet ikke – som i andre tilfælde, hvor det drejede sig om anlæg og udbyggelse af private veje – havde respekteret deres ønsker, men i stedet valgt, hvad man kaldte utidssvarende, lange og ikke særligt kønne navne, der yderligere var vanskeligt at huske og udtale!
Byrådet stod imidlertid fast, og gaderne hedder stadig som i 1935!
1946 opførtes Nellemanns vej, der på foranledning af overlærer A. Birkeland blev opkaldt efter korporal Rasmus Schmidt Nellemann, der ved forsvaret af skanse 2 den 18. april 1864 i bedste Klinke-stil ofrede sit eget liv ved to gange at springe op på brystværnet for at fjerne de preussiske faner, der var blevet plantet.
Overlærer Birkeland var også ophavsmand til navnene Redstedsgade og Vissingsgade for veje, der begge blevetableret i 1948 og opkaldt efter hhv. løjtnant Valdemar Ferdinand Christian Redsted og sergent Vissing, begge mistede livet ved stormen på Dybbøl Mølle1864.
Disse navne vakte også stor debat i befolkningen, hvor især postmester M. O. Ræder mente, at de to helte ikke adskilte sig fra de mange hundrede andre soldater, der faldt eller blev såret på stormdagen, og borgmester Hans Nielsen bad derfor Birkeland komme med en begrundet redegørelse, der blev bragt i de lokale dagblade.
Og ret beset havde Ræder ret: Redsted stormede ganske vist uselvisk møllehuset, som han nåede, inden han blev skudt af preusserne, der havde forskanset sig inde i huset – og Vissing fulgte tro i hælene på sin foresatte.
Men Redsted havde i virkeligheden misforstået en ordre fra oberst Scharffenberg om at holde landevejen ryddelig!
Jens Råben, den mangeårige leder af museet på Sønderborg Slot, der selv havde været med i navneudvalget i 1920, gravede lidt i sergent Vissings historie og fandt ud af, at han i virkeligheden hed Jens Christian Thomassen, var våbenmester og kom fra den lille landsby Vissing ved Skive.
Skulle gaden opkaldes efter våbenmesteren, mente Råben, at den burde hedde Jens Christian Thomassens Gade – og gadenavnet Vissingsgade efter en landsby ved Skive var derfor ikke særlig heldig valgt!
Men gadernes navn blev heller ikke i dette tilfælde ændret, og trods byrådets vel nok lidt uheldige navngivning blev også senere nye gader i kvarteret opkaldt efter ’helte’ fra 1848 og 1864.
