Lokalhistorisk Arkiv Sønderborg, fortæller:
Hertug Hans den Yngre fratog Sønderborg dens bymark og siges at have oprettet Sønderborg Ladegård omkring 1620. Den store Sønderborg Ladegård er således en gammel hertugelig gård, der i 1848 overgik til den danske stats eje.
Med tiden blev heste afløst af traktorer
Omkring 1860 blev den købt af Sønderborg by, som en snes år bortforpagtede gården, hvorefter de drev den for egen regning. Ladegården og dens jorder lå klods op ad byen, så det var naturligt, at byen skulle udvide sig til denne side. Gården måtte derfor give afkald på jord til bebyggelse og andre formål.
Ladegården havde et jordtilliggende på 225 hektar. Jorden var samlet og begrænset af byen og Sønderskoven i vest og øst, og af Søndre Landevej samt Sønderborg bugt i nord og syd. Bortset fra det lavere parti ned mod vandet, var det et godt stykke samlet landbrugsjord, hvor der blev dyrket forskellige afgrøder, som blandt andet bestod af runkelroefrø og man lavede også forsøg med forskellige op til 17 forskellige hvedesorter, men også med byg og havre.
En gård med dyreliv
Bygningerne til ladegården lå og ligger ret planløst over et større areal. På gårdspladsen kunne man blive mødt af en flok kalkuner og et kuld gæs. Disse fugle var med til at fuldstændiggøre billedet af den store gård.
For at tilfredsstille de krav, som smågrise stiller, blev der i 1931 bygget en ny sostald. Der blev holdt 40 grisesøer og den nye stald fungerede som fødselsstiftelse, hvor nogle stier var indrettet som specielle farestier med klemmeræk langs væggene.
Andre stier var beregnet til søer med større grise. Når grisene nåede skelsår og alder blev de overført til en særlig poltestald, hvorefter de til sidst blev flyttet til fedesvinenes rækker.
Kvægbesætningen bestod i 1930 af den røde danske malkerace, hvoraf man havde 140 malkekøer samt tilsvarende opdræt af ungkreaturer. Den store besætning stod med en gennemsnits ydelse. Man havde seks malkekoner til hjælp, hvoraf en altid havde fri. Det blev malket tre gange om dagen, og om morgenen begyndte man allerede klokken tre.
Udbyttet styrede lønningerne
Den daværende inspektør K. Holm, der havde været på Ladegården siden genforeningen, var indstillet på at aflønne i forhold til udbytte og det var ikke kun i kostalden, udbyttet blev lagt til grund for lønnens størrelse. Det kunne gennemføres overfor svinepasseren, hvor der blev givet en præmie for hver levende gris, der blev afregnet i første klasse.
Havde soen et stort kuld vægtige grise ved fravænningen betød dette et lille tillæg til lønnen.
På Ladegården kom man allerede omkring 1930 til en beslutning omkring hvilken trækkraft der var mest effektiv og økonomisk. Resultatet var, at traktoren blev betragtet som næsten uundværlig, idet dens fordel var, at den kunne udføre markarbejdet med hurtige gode resultater til rette tid.
Udstykning og salg
I 1954 omkom Ladegårdens meget dygtige inspektør K. Holm ved en tragisk togulykke på togovergangen på Ringgade, hvor toget til Mommark kørte ind i hans bil, der blev totalskadet.
Frem til 1950erne blev Sønderborg Ladegårds jorder efterhånden udstykket til byggegrunde for at byen kunne udvides. Hovedbygningen blev revet ned 1970, hvorefter kommunen benyttede Ladegården som materialegård, indtil 2024, hvor materialegården flyttede og Ladegården blev sat til salg.
Teksten er skrevet af Jens Dall fra Lokalhistorisk Arkiv
