Gevær og kanonskud på Dybbøl Banke

Gevær og kanonskud på Dybbøl Banke
Foto · af: Bo Bach Jensen

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Fredag ved middagstid var der pænt med besøgende i Historiecenter Dybbøl Banke og det var især børnefamilier, der var kommet for at samle indtryk om krigen i 1864. Udover, at man kan gå rundt i historiecentret og kigge, så er der også fortællinger. Fredag middag blev der blandt andet fortalt om de geværer, der blev brugt i krigen mod preusserne.

“Først vil jeg lige høre, hvor mange af Jer, der mener, at det var afgørende for krigens udfald, at de danske soldater have baglade-geværer og preusserne havde bagladere”, sagde 1864-soldaten til den flok, som havde taget plads for at lytte og lære.

Herefter viste han, hvordan man ladede et dansk gevær.

“Det er vigtigt, at man står op, når man lader og det kunne godt være uheldigt, fordi fjenden skød”, sagde han og fortalte, at det danske gevær var ret godt.

“Man kunne skyde en mand på 250 meters afstand. Det tyske bagladegevær, som var udvikler af preussere og nordmænd, kunne kun skyde lige så præcist på op til 150 meter. Man ladede det ved at lægge en patron i kammeret og kunne derfor skyde tre gange på den tid, hvor en dansk soldat kun kunne syde én gang”.

Ikke afgørende

Men det var ikke geværerne, der blev afgørende for slagets udfald.

“Preussernes kanoner havde langt større rækkevidde end de danske og det benyttede de sig af. Der var stort set ikke en hl skanse tilbage, da preusserne stormede dem – og det gjorde også en forskel, at preusserne var overlegne i antal”, sagde 1864-soldaten.

Kort efter blev der fortalt om en af kanonerne og den blev også skudt af.

Påskeprogrammet

10:40 – Skanserne på Dybbøl

11:20 – Soldatens våben

12:00 – Kanonfortælling

13:00 – Børnefortælling

13:40 – Skanserne på Dybbøl

14:20 – For Foreign Guests

15:00 – Geværskud

16:00 – Skanserne på Dybbøl

Læs mere på 1864.dk

Læs også...  Koncert med klassiske hits & musical-highlights

GÅET GLIP AF .. ?