Gi’ et smil og lidt mønter når scleroseforeningen samler penge ind

Gi’ et smil og lidt mønter når scleroseforeningen samler penge ind
Scleroseforeningens landsindsamling. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Der er 47, som har tilbudt at hjælpe Scleroseforeningens lokalafdeling i Sønderborg at hjælpe med at samle penge ind på søndag, hvor der er landsindsamling.

“Vi kan sagtens bruge flere, men 47 er helt fint – og så håber jeg, at folk vil tage godt imod dem, når de ringer på og også gerne lægge nogle mønter i indsamlingsbøssen”, siger lokalformand Brigitte Scherrebeck Christensen til Nært & Nyt.

Lokalafdelingens mål er at skabe et netværk for mennesker med sclerose – unge som ældre, deres pårørende og i øvrigt alle medlemmer af Scleroseforeningen.

“Vi er et mødested med vedkommende arrangementer, der veksler mellem at have oplysende, underholdende og socialt indhold. Vi er en lokalafdeling med en god økonomi og kan derfor tilbyde en lang række af tiltag for vores medlemmer – lige nu har vi cirka 30 arrangementer om året”, siger Brigitte Scherrebeck Christensen.

Lokalforeningen har også en ungegruppe, som har sine egne arrangementer og mødes på café.

Her kan du læse mere om Scleroseforeningens lokalafdeling.

Læs også...  Stor fælles udstilling hos de lokale arkiver

GÅET GLIP AF .. ?