Gråsten Forum inviterer til deres traditionsrige Nytårskur i BHJ-salen og kuren, som holdes i morgen, tirsdag, begynder kl. 19. Gråstens erhvervsliv, foreninger og interesserede borgere er hermed inviteret til at komme og ønske hinanden et godt nytår.
Projektleder Katja Meyer fra Center for Restaurering og Genopretning i Slots- og Kulturstyrelsen kommer og fortæller om renoveringen af Graasten Slotskirke, skriver Gråsten Forum.
Nytårskuren vil også sætte fokus på Gråsten-områdets nye Masterplan, der trådte i kraft ved årsskiftet og aftenen krydres med et par fællessange ledsaget af pianisten ved flyglet. Og selvfølgelig bydes der på et glas bobler!


