Grænselandet er her hvor to mindretal lever og trives

Grænselandet er her hvor to mindretal lever og trives
Trine Matter Lindéns Skt. Hans-tale handlede om grænselandet. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

At flytte til Sønderjylland er ubetinget det klogeste, jeg nogen sinde har gjort – altså lige ud over at gifte mig med Yves Matter Lindén, naturligvis.

Sådan siger Trine Matter Lindén og fortsætter:

”Selvom flytningen til Sønderborg for 22 år siden på ingen måder var gennemtænkt, har den på alle måder beriget mit liv. Det har været en vigtig øjenåbner for en københavnersnude som mig – både for det rige og mangefacetterede liv, der leves uden for hovedstaden og for alt det, der mod alle odds er lykkedes i det dansk-tyske grænseland”.

Vi bor på en af verdens få demokratisk valgte grænser, hvor to mindretal stortrives på hver side af grænsen. Dét, der ikke er lykkedes andre steder, er lykkedes lige præcis her. Vejen hertil har ikke været snorlige. Den har kostet blod, sved og tårer – bogstaveligt talt, og man skal passe på med at romantisere den. Men faktum er, at der i dag er værdifuld læring og viden i grænselandet om konfliktløsning og sameksistens – og det har vi brug for mere end nogen sinde før i min levetid

”Jeg er så privilegeret, at det er en del af mit job i Sønderborg Kommune at undersøge, hvordan vi sætter Grænselandets særlige arv og læring i spil i samarbejde med bl.a. UNESCO Danmark. Det har jeg besøgt Kari Bjerkes podcast Hjernepause for at tale mere om”, siger Trine Matter Lindén..

Så hvis du mangler lidt easy listening til sommerferien, så klik her på Kari Bjerkes podcast.

Læs også...  Inklusion på den nye legeplads på Rønhaveplads?

GÅET GLIP AF .. ?