Hele kommunen tænkes ind i ny risikoplan

Hele kommunen tænkes ind i ny risikoplan
Pressefoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Stormfloden i oktober 2023 viste, at store dele af Sønderborg Kommune er udsat under stormflod og oversvømmelser fra havet, og der arbejdes lige nu med projekter for højvandsbeskyttelse af både Sønderborg og Gråsten havne.

Derudover har Kystdirektoratet udpeget 25 risikoområder i hele Danmark, som er udsat for væsentlig risiko for oversvømmelse fra havet. I Sønderborg Kommune er det dele af Gråsten, Egernsund samt Nybøl Nor. Udpegningen betyder, at kommunerne skal have en risikostyringsplan for området.

Asger Romme Andersen, der er formand for Natur, Klima og Miljøudvalget, siger i en pressemeddelelse:

”Stormfloden for to år siden viste os med al tydelighed, hvor store skader havet kan forvolde på vores kyster. Det kan få store konsekvenser for mennesker, natur og kulturarv. Derfor har vi besluttet, at risikostyringsplanen skal omfatte hele Sønderborg Kommune – og ikke kun det udpegede område. Det handler om rettidig omhu”.

Planen skal beskrive, hvordan en oversvømmelse håndteres før, under og efter med særlig vægt på forebyggelse, beskyttelse og beredskab.

”Stormfloden for to år siden viste, at vi har et rigtigt godt beredskab, der reagerede professionelt i en ekstrem situation. Den nye risikoplan kommer til at give os et samlet overblik over vores indsatser, så vi er endnu bedre forberedt til næste gang”, siger næstformand Daniel Staugaard.

Risikostyringsplanen laves efter en skabelon fra Kystdirektoratet og skal indeholde en beskrivelse af risikoområderne, målsætninger for risikoreduktion samt konkrete tiltag. Planen forventes færdig i begyndelsen 2027, og deadline for aflevering af planen til Kystdirektoratet er oktober 2027.

Læs også...  Venstres borgmesterkandidat får ministerbesøg
Politisk annonce – Enhedslisten
POLITISK REKLAME
Sponseret af Enhedslisten
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?