Historisk Forening for Gråsten har Mogens P. C. Jacobsen med i bestyrelsen og han er vokset op i Gråsten og ved stort set alt om byen.
Han har nu tre gange fortalt om gader og huse i Gråsten og fortsætter på tirsdag med fjerde fortælling, skriver foreningen. Der får han forstærkning af Hans Jørgen Laustsen, som også er barnefødt i byen. De to fortæller sammen om Ahlefeldvej og viser billeder af husene – med fortællinger, både om husene og de mennesker, der boede i dem.
Fortællingen foregår på Arkivet på Nygade kl. 19.00. Der er begrænset antal pladser. Adgang er gratis for medlemmer, andre betaler 50 kroner,
Eftersom pladsen i arkivet er begrænset, kræver det tilmelding senest tirsdag middag til bestyrelsesmedlem Marianne Ludwigsen, mail: m.a.ludwigsen@gmail.com eller tlf. 23 61 46 50 med oplysning om antal og medlemskab.



