Tirsdag eftermiddag var der historisk ringridning ved Sønderborg Slot og det er en begivenhed, som ses af rigtig mange.
Fire ryttere red gennem den historiske bane og de blev fulgt godt på vej af Ringriderfestens heroldere.
Det er Ringridermuseet, som i samarbejde med Ringriderfesten og Sønderborg Slot står for arrangementet.
Den historiske ringriderbane ved Sønderborg Slot er en rekonstruktion efter et kobberstik af slottet fra 1680.
Den oprindelige bane menes at være opført af Hertug Hans den Yngre, som var søn af Kong Christian den III og residerede på Sønderborg Slot fra 1564 til 1622.
Ringriderfesten i Sønderborg har eksisteret siden 1888.

