Høruphav-virksomhed kvalificeret til Danske Mesterskaber

Høruphav-virksomhed kvalificeret til Danske Mesterskaber
Thomas Bjørn-Lüthi fra Play eSailing. Privatfoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 3 minutter

I Høruphav sidder en gruppe programmører og glæder sig over at have kvalificeret sig til de Danske Mesterskaber, DM-UGEN i Herning i juni. Men de skal ikke deltage som udøvere, deres computerspil er blevet til sporten, hvortil atleter skal dyste i for at blive Danske Mester.

“Vi er stolte over at have udviklet et spil, der allerede nu har fået den anerkendelse at have et officielt nationalt mesterskab i sejlsport. Dette betyder at vi lykkes med at lave et computerspil til en sport”, fortæller Thomas Bjørn-Lüthi, Founder og CEO, Play eSailing.

“Og i dette tilfælde til sejlsporten”, siger han i en pressemeddelelse.

Hvad er Play eSailing?

Esailing, eller på dansk esejlsport, er virtuel sejlsport. Sejlere bruger deres viden, taktik og strategi fra kampsejlads til at sejle imod hinanden. Esailing spilles på mobiltelefon, tablet og snart også PC.

“For mange ikke sejlere kan sejlsport virke kompleks og svært at forstå. “Men med spillet gør vi sejlsport mere tilgængelig”, forklarer Thomas Bjørn-Lüthi og fortsætter:

“Virtuelt sejlsport er som et moderne skakspil, hvor spillerne bruger sejlsportens taktik, strategi og regler til at udfordre hinanden i en regatta”.

En fysisk kapsejlads tager op til 1,5 time i virkeligheden, men i den virtuelle verden racer man i op til 10 minutter ad gangen.

Fremtidig vækst og drømme

Et nationalt mesterskab under Dansk Sejlunion, er kun et lille skridt for virksomheden. Play eSailing udgav i januar i år deres Worldwide beta og får dagligt over 100 nye spillere og er til stede i 113 lande i verden.

Virksomheden ser en stigende interesse for deres spil i Italien, England, Sydkorea, USA og Spanien. Og særligt i Spanien sker der noget helt unikt. Her deltager Play eSailing i et større skoleprojekt, hvortil 20 skoler i Catalonien skal undervises i sejlsport ved brug af spillet. Skolerne skal efterfølgende i maj deltage i et stort skolemesterskab, som Play eSailing sammen med det Catalanske sportsforbund skal holde i Barcelona.

Men drømmen stopper ikke dér for spilvirksomheden. Deres helt store mål er at blive en del af OL-satsning på at lave Esports Olympiske Lege. Thomas Bjørn-Lüthi mener det er realistisk, fordi spillet på en unik og intuitiv måde bygger bro mellem den fysiske og digitale sport, og samtidigt læner sig op af de Olympiske værdier.

“2026 bliver et spændende år for os som virksomhed. Vi er lykkes med at blive udbredt i verdenen, og når vi lykkes med de næste målsætninger, begynder den helt store vækstrejse for os”, siger Thomas Bjørn-Lüthi.

Lær mere om Play eSailing: playesailing.io

Læs også...  Azra M. Hadzimahovic giver Frisørhuset Iris videre

GÅET GLIP AF .. ?