Hos MacNab er ejerne glade for at støtte Knæk Cancer-auktionen

Hos MacNab er ejerne glade for at støtte Knæk Cancer-auktionen
Bjarne, Lena og Thomas. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Forleden kom Lena Krag Schmidt på besøg i MacNab på Nørrekobbel for at høre, om de havde lyst til at sponsorere til hendes Knæk Cancer-auktion, der finder sted i Park by Mens Cut, hvor hun har sin Lenas Parykker og dagligt hjælper 5-7 kræftramte kvinder.

“Vi er rigtigt glade for, at du spørger og giver os mulighed for at være med til at hjælpe. Vi vil give dig et par Fjälräven bukser og en regnjakke”, sagde Thomas Johannsen, der har MacNab sammen med Bjarne.

Hun nåede også et smut i Café Kjukken, der donerede gavekort, så køberen kan komme på besøg i cafeen med en god ven eller veninde og nyde en tapasmenu.

Selvom der er adskillige uger inden den 23. oktober, hvor alt skal være klar til Knæk Cancer-auktionen, så har Lena Krag Schmidt travlt med på at lave sponsoraftaler og også hente sponsorgaver.

“Det er sjette år med Knæk Cancer Auktion og også i år oplever jeg, at når det gælder en god og vigtig sag, så står vi sammen”, siger Lena Krag Schmidt til Nært & Nyt.

 

Læs også...  Gi' et smil og lidt mønter når scleroseforeningen samler penge ind
Politisk annonce – Socialdemokratiet
POLITISK REKLAME
Sponseret af Socialdemokratiet
(Kommunalvalg 2025)

GÅET GLIP AF .. ?