Hulk har sagt farvel til Augustenborg

Hulk har sagt farvel til Augustenborg
Hulk er væk fordi nogen ødelagde den. Foto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Siden 2008 har skulpturen Hulk været en del af Augustiana Kunstpark i Augustenborg og i 2021 købte kommunen skulpturen af kunstneren og den er repareret og renoveret flere gange for at holde den pæn.

Det skriver Sønderborg Kommune.

Men mellem jul og nytår 2025/2026 blev skulpturen udsat for omfattende hærværk. Skulpturen fik skader ved hovedet, og en hånd er væk. Skulpturen blev herefter fjernet af Sønderborg Kommune for at minimere skadesomfanget.

En konservator har nu vurderet skaderne. De kan ikke bare ‘lappes’, og skulpturen skal gennem en større reparation for at blive hel igen. Konservatoren peger samtidig på, at skulpturen er udført i et materiale, som ikke er langtidsholdbart i forhold til den placering og brug skulpturen har haft.

Derfor har Sønderborg Kommune besluttet, at Hulk har haft sin tid og ikke vender tilbage.

Læs også...  Sønderborg Boldklub sparker sæsonen i gang

GÅET GLIP AF .. ?