I weekenden er der stjålet 13 nyplantede roser i det grønne område på Piledamsvej i Havnbjerg ved Vibeke Fonnesbergs ’Klimabrillen’.
Det fortæller Rie Juhl Davidsen fra Aktivt Havnbjerg Sogn til Nært & Nyt.
”Sidst havde vi hærværk på brillen – samt hærværk på et træ der har fået toppen skåret af. Vi er en bestyrelse der kæmper med at få området fint og dejligt, men det er godt nok svært når tingene bliver ødelagte og stjålet”, siger hun.
”Det er stjålet for over 3000 kroner og det er mange penge for os, fordi vores forening drives af sponsorstøtte og frivilligt arbejde og er der noget, som har set – eller som ved – noget, må de meget gerne kontakte Aktivt Havnbjerg Sogn”.


