Hvem synes du fortjener Sundhedsprisen?

Hvem synes du fortjener Sundhedsprisen?
Gymnastikholdet AfterMix 60 fik del i Sundhedsprisen 2025. Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Vil du være med til at have indflydelse på, hvem der skal have Sundhedsprisen 2026, så kan du gøre det ved at indstille kandidater nu.

Sønderborg Kommune skal i efteråret uddele Sundhedsprisen 2026, og man kan indstille personer, grupper, virksomheder eller foreninger, der er med til at styrke sundheden for borgere i Sønderborg Kommune.

Sundhedsprisen 2026 er på 20.000 kroner.

Sundhedsprisen gives til en aktivitet eller et initiativ, der er med til at styrke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for borgere i Sønderborg Kommune. Aktiviteter i kommunalt regi kan også indstilles. Her vil prisen gå til at understøtte aktiviteten.

Her på sonderborg.dk finder du en vejledning til, hvad indstillingen skal indeholde for at komme i betragtning til prisen. Det er også her, man kan sende sin indstilling og det kan også via mail til sundhedspris@sonderborg.dk.

Frist for indstillinger er søndag den 20. september.

Dommerkomiteen består af to medlemmer fra Sundhedsudvalget samt Sundheds- og ungechefen fra forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed. De kan udpege en eller flere prismodtagere, som så deler prisen.

Læs også...  Mindesværker 2025 – Musik og mennesker på flugt

GÅET GLIP AF .. ?