I aften: Landskendt fælleskor fra Ollerup Efterskole synger i Christianskirken

I aften: Landskendt fælleskor fra Ollerup Efterskole synger i Christianskirken
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Ollerup Efterskoles Fælleskor gæster Christianskirken i aften kl. 19.00 med et alsidigt og ambitiøst koncertprogram, der spænder fra klassiske korsatser til rytmiske værker.

Fælleskoret består af 122 sangglade elever, som både mestrer det klassiske og det rytmiske repertoire. Publikum kan opleve både a cappella-numre og satser ledsaget af instrumenter. Alt sammen med den energi og musikalitet, som skolen er kendt for, skriver Christianskirken.

Koret ledes af Agnar Ellebye, der har ansvar for den klassiske kordel, samt Louise Hviid og Trine Gry Petersen, som står for den rytmiske ledelse. Samarbejdet mellem de tre korledere er med til at give koret dets særlige spændvidde og kunstneriske profil.

Ollerup Efterskole blev landskendt, da skolens version af Bohemian Rhapsody gik viralt på sociale medier i 2016. Siden har fælleskoret markeret sig som skolens musikalske flagskib og optræder jævnligt for fulde huse. Koret har desuden medvirket ved flere landsdækkende begivenheder i samarbejde med DR, herunder Fællessang i Parken og tv-programmet Året der gik.

Der er fri entré til koncerten i Christianskirken, og dørene åbnes i god tid før koncertstart.

Læs også...  Sønderborg Boldklub sparker sæsonen i gang

GÅET GLIP AF .. ?