Intet nyt i sagen om forsvundne Claus Henrik Dethlefsen

Intet nyt i sagen om forsvundne Claus Henrik Dethlefsen
Arkivfoto · af: Bo Bach
112

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Hvis du ser eller hører fra Claus Henrik Dethlefsen – også kaldet Hette – bedes du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

”Der er stadig ikke nyt i sagen og vi arbejder videre”, siger Martin Hess Pedersen fra det lokale politi.

I midten Claus Henrik Dethlefsen – der dog ikke længere bruger kørestol

Claus Henrik Dethlefsen beskrives som: 58 år, meget spinkel af bygning, cirka 175 cm, mørkblondt og delvist gråt hår og muligvis skægstubbe.

Han kan virke desorienteret – og hans tilstand kan være dårlig og derfor vigtigt, at han bliver fundet.

“Der er desværre ikke nyt og det er svært”, sagde Jeanette Nielsen, som er mor til en af hans døtre, til Nært & Nyt i går, søndag. Hun har været alle de steder, hvor folk har skrevet på Facebook, at de har set ham – men han er altså ikke fundet.

Vores far er ikke set siden fredag den 20. juni og han er meldt savnet hos politiet, skrev hans døtre på Facebook før weekenden.

Fredag aften var politiet ved Mølledammen, som blev undersøgt med en drone.

De ville sikre sig, at han ikke lå i vandet.

Læs også...  Overfald på Ellegårdvej

GÅET GLIP AF .. ?