I forbindelse med en fest på en adresse på Rugløkke i Nordborg i lørdags var der lejet nogle maskiner hos Als Udlejning og efter festen sluttede og frem til søndag formiddag i sidste weekend, blev der stjålet en boksemaskine, en softicemaskine på rød vogn samt slushicemaskine.
”Og i dag, fredag, blev jeg ringet op af politiet, som sagde, jeg kan hente mine ting på Politigården”, siger Morten Mehlberg fra Als Udlejning til Nært & Nyt.
Han fortæller, at politiet også fik fat gerningsmændene, som forsøgte at sælge tingene på nettet.


