Når der er møde i Udvalget for Kultur, Handel og Turisme i dag, tirsdag, så får udvalget besøg af Jeff Schjerlund og Ida Ketelsen Hansen fra Sønderborg Sommer Revy Show, som vil fortælle om deres vision om revyen som et kulturelt fyrtårn og om deres nye musical-satsning, en satsning de håber borgere, erhvervsliv og Sønderborg Kommune vil støtte op.
“I udvalget har vi tidligere haft besøg af nogle, som arbejder på at skabe et egnsteater og nu tager vi også imod Jeff Schjerlund og Ida Ketelsen Hansen, så vi behandler begge parter fair”, siger udvalgsformand Daniel Staugaard til Nært & Nyt.
“Vi har ikke plads til både egnsteater- og musical-satsning”.



