Byrådskandidat Jesper Kock fra Socialdemokratiet har tænkt, at der er både gode dygtige medarbejdere i kommunen, som gør en stor indsats og hver måned giver han en buket til en af dem, som er blevet nomineret.
“Det er en dine kolleger, som synes, du fortjener et skulderklap, fordi du altid har et smil på læben og viser omsorg for børn og kolleger. Du ser altid glasset som halvfyldt og ikke halvtomt”, sagde Jesper Kock tirsdag eftermiddag til pædagogisk assistent Linda Andreasen, som var indstillet af Karin Thisgaard Lauersen.
“Du er opmærksom på at fremme det, der er godt og også der hvor der kan strammes op – og du har aldrig for travlt til at stoppe op og hjælpe en kollega, så du får en flot buket, som jeg selv har købt”, sagde byrådskandidaten og tilføjede, at buketten skal ses som en anerkendelse af det arbejde, som alle i Kløverhusene laver.
“På de sociale medier læser vi altid om det, der ikke er godt nok og det er vigtigt at fremhæve, at der er medarbejdere, som yder en stor, flot og vigtig indsats”.

