Jobcenter-projekt skal hjælpe ledige med psykiske udfordringer

Jobcenter-projekt skal hjælpe ledige med psykiske udfordringer
Jobcenter. Arkivfoto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Mennesker med psykiske udfordringer har ikke let ved at komme ind på arbejdsmarkedet og nu er kommunen klar med et projekt, hvor man følger psykisk syge i beskæftigelse og støtter, når de er der.

Byrådet besluttede, at Sønderborg går i samarbejde med den sociale investeringsfond om et projekt, som handler om individuelt planlagt job med støtte.

“Der er gode erfaringer med projektet i andre kommunen, hvor omkring hver femte, som deltager i projektet, kommer i uddannelse eller job”, sagde Jan Prokopek Jensen fra Socialdemokratiet på byrådsmødet i går, onsdag.

Hans partifælle Desalegn Tufa sagde, at projektet bliver et vigtigt skridt for borgerne:

“Og vi møder dem der, hvor de er”.

Også Asger Romme Andersen fra Enhedslisten er glad for at se den indsats.

“Og den hjælper nogle, der ellers vil være langt fra arbejdsmarkedet. Jeg mener også, at vi ikke skal på succes kun på job. Det har også værdi, at trives, få nye kompetencer, at få en rolle i den frivillige verden og få det bedre med familien”, sagde han.

Vivi Brit Nielsen fra Venstre tog også ordet:

“Projektet giver mennesker med psykiske udfordringer en chance. Vi ser med nye øjne og finder nye veje”.

Du kan se byrådsmødet er på Sønderborg Kommunes Facebook-side.

 

Læs også...  Ældrerådsmedlem fik pludselig meget travlt

GÅET GLIP AF .. ?