Judica Advokaterne og Advokaterne Kongevej 64 flytter  

Judica Advokaterne og Advokaterne Kongevej 64 flytter  
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Judica Advokaterne og Advokaterne Kongevej 64 flytter pr. 24. februar fra Kongevej 64 til nye, moderne lokaler på Fynsgade 2 i Sønderborg.

Flytningen betyder, at advokatkontorerne kommer i umiddelbar nærhed af Retten i Sønderborg og Vestre Landsrets afdeling i Sønderborg – en placering, som længe har været et ønske, siden domstolene flyttede fra Kongevej, hvor de tidligere lå lige over for kontoret.

”Nærheden til både byret og landsret har stor betydning for vores daglige arbejde. Med den nye adresse får vi en mere hensigtsmæssig placering, som både styrker vores arbejdsgange og kommer vores klienter til gode”, fortæller advokaterne i en pressemeddelelse.

De nye lokaler på Fynsgade er indrettet med fokus på effektivitet, gode mødefaciliteter og tidssvarende rammer for både advokater og medarbejdere. Samtidig har det været vigtigt at finde en løsning, der gør det muligt at videreføre det eksisterende kontorfællesskab.

”Vi har haft stor glæde af vores kontorfællesskab, og derfor har det været naturligt for os at finde fælles lokaler. På Fynsgade får vi de faciliteter, vi har ønsket os – herunder gode parkeringsforhold og optimale rammer for klientmøder”.

Judica Advokaterne fortsætter under det kendte navn med hjemmesiden judica.dk.

I forbindelse med flytningen skifter Advokaterne Kongevej 64 navn til Advokaterne AK64. Hjemmesiden vil stadig være ak64.dk.

Begge advokatkontorer ser frem til at byde klienter velkommen i de nye lokaler på Fynsgade 2 fra den 24. februar.

Læs også...  Legeland besøger SFS-hallen og Nordborghallen

GÅET GLIP AF .. ?