Kathrine Lilleør holder foredrag i Egernsund

Kathrine Lilleør holder foredrag i Egernsund
Kathrine Lilleør. Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Tirsdag 21. oktober kl.19.00 er der foredrag med sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør i Egernsund Kirke

Billetter købes ved indgang og prisen er 50 kroner, skriver menighedsrådet.

Overskriften for foredraget er: Præsteværelset.

Hvordan vejleder Kathrine Lilleør personer, der henvender sig for vejledning?

Hvordan tackler vi svigt? Hvordan opnår vi evnen til at tilgive – både os selv og andre? Og hvilken rolle spiller troen, når udfordringerne tårner sig op?

Kathrine Lilleør præsenterer et væld af fortællinger og refleksioner, som udgør fundamentet for hendes vejledning i mødet med henvendelser om tilgivelse, tvivl, kærlighed, tro, håb og kønsroller.

Hvordan ignorerer jeg andres mening om mig?

Hvordan tilgiver jeg mig selv?

Hvad indebærer det at have tro – og kan jeg tro, selv hvis jeg tvivler?

Findes der liv efter døden?

Med sin karakteristiske indsigt og tilstedeværelse åbner Kathrine Lilleør op for nye perspektiver på nogle af de mest essentielle spørgsmål i livet. Foredraget tilbyder tankevækkende indsigter og en opmuntrende oplevelse, der opfordrer til refleksion og samvær om det, vi alle har til fælles som mennesker.

Læs også...  Foredrag: Hvorfor forstår Europa og USA ikke hinanden?

GÅET GLIP AF .. ?