Tirsdag var Hans H. Simonsen fra HH Simonsen på besøg hos Lena Krag Schmidt i Park by Mens Cut og han havde to glattejern med til salonens Knæk Cancer-auktion, der finder sted den 23. oktober.
Det var også tirsdag, John Heesch fra Aktiv Fysioterapi og Træning kigge ind med tre gavekort på en måned med to ugentlige holdtræninger – og så gav han et kontant beløb til Knæk Cancer-indsamlingen.
“Jeg er så glad for den opbakning, som jeg får”, siger Lena Krag Schmidt til Nært & Nyt.
Hun har Lenas Parykker i Park by Mens Cut og møder kræftramte kvinder, der har brug for paryk.
“Det gør, at jeg synes, der skal gøres en indsats i kampen mod den frygtelige sygdom”, siger hun.
Hvis du vil bidrage med en donation til Knæk Cancer-auktionen eller salonens Knæk Cancer-tombola, så kan du sende en mail til lenakragschmidt@gmail.com
Hver en krone tæller i kampen mod kræft – og du kan bidrage med et beløb via MobilePay:6496SQ





