Det er langt fra alle steder i kommunen, den offentlige trafik virker eller kører – og en måde til at gøre noget ved problemet, det er at stille landsbybusser til rådighed.
Landsbybusser støttes af staten og Teknik, By og Boligudvalget besluttede på deres møde i går, tirsdag, at det er muligt at leje tre mindre busser.
“Der er blevet længere imellem Sydtrafiks store busser ude på landet, og med de statslige tilskudsmuligheder, er der nu basis for at leje 3 landsbybusser til Skelde, Tandslet og Kværs. Den forsikringsmæssige udfordring skulle være løst, og der skal samtidig laves en bookingportal, så det bliver let og smidigt at bruge busserne”, siger Venstres udvalgsmedlem, Tage Petersen, til Nært & Nyt.