SONFOR Varme har bedt om kommunal garanti for et lån på op til 375 millioner kroner til slutfinansiering af ledningsnet i Nordborg, Svenstrup og Guderup med tilhørende pumpestationer, stikledninger og fjernvarmeunits.
Det endelige garantibehov afhænger af den endelige finansieringsløsning, idet SONFOR endnu ikke har besluttet om et kreditforeningslån på 105 millioner optaget i et realkreditinstitut, skal omlægges.
En garantistillelse til ovennævnte udløser ikke krav om deponering af pengene og påvirker dermed ikke kommunens låneadgang.
“I Økonomiudvalget var vi enige om at stille garantien”, siger borgmester Erik Lauritzen.


