Kongeligt besøg spærrer Gråsten for kørende trafik

Kongeligt besøg spærrer Gråsten for kørende trafik
Kongeparret på Gråsten Slot. Arkivfoto · af: Sønderborg Kommune

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Gråsten midtby vil være spærret for trafik hele dagen, mandag, og bilister henvises til fire centrale parkeringspladser, skriver Sønderborg Kommune.

Det anbefales, at man kommer i god tid, og det er bedst, hvis man kan gå sig til rette, tage cyklen eller bruge kollektiv trafik som tog og bus, hvis man vil deltage i modtagelsen af Kongeparret i Gråsten kl. 16.

For mange mennesker forventes at ville komme til modtagelsen på Gråsten Torv, når Kongeparret kommer på sommerophold på Gråsten Slot.

Hvis vejret tillader det, vil Kongeparret gå fra Torvet til Gråsten Slot via Slotsgade, når modtagelsen er slut.

Derfor opfordrer Sønderborg Kommune interesserede til at tage opstilling langs Slotsgade, hvis der er fyldt op på Torvet.

Veje spærret

I forbindelse med Kongeparrets modtagelse har Sønderborg Kommune besluttet at spærre centrale veje i Gråsten by mandag den 28. juli fra kl. 10-18. Det drejer sig om:

Torvet

Slotsgade

Slotsbakken – mellem Slotsgade og Felstedvej

Nygade – mellem Slotsgade/Torvet og Ringgade

Fredensgade – mellem Slotsgade til Fredensgade 11

Hvis man kommer i bil, så anbefales følgende fire områder til parkering i Gråsten:

Ledige parkeringspladser

Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4 – her er der også otte handicappladser

Politigrunden på Kongevej ved rundkørslen

Peter Marcussens Plads, Emmas Have 20

Ringriderpladsen, Johs. Kocksvej

Lukning af p-pladser

Modtagelsen af Kongeparret betyder, at de offentlige p-pladser på Slotsgade er lukket hele dagen.

Læs også...  Provst vil fortælle om sine oplevelser fra Tanzania

GÅET GLIP AF .. ?