Kunstskolen: Kom og se afgangsudstilling fra fremtidens kunstnere

Kunstskolen: Kom og se afgangsudstilling fra fremtidens kunstnere
Pressefoto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Efter et år med intens fordybelse er årets Kunstskole-elever nu klar til at vise resultatet af deres hårde arbejde. Udstillingen herfraFUNKLENDE byder på alt fra personlige fortællinger til værker, der tager fat i de store spørgsmål, vi alle går og tumler med i en foranderlig verden.

Ro, fordybelse og nye vinkler

I en hverdag, hvor alt ofte går stærkt, har eleverne brugt kunsten til at finde ro og nærvær. I stedet for at hæve stemmen i støj, har flere af eleverne valgt at undersøge, hvordan man finde styrke i stilheden, og hvordan nye historier opstår, når man tør eksperimentere og tage chancer, skriver Kunstskolen.

En gnist til fremtiden

Ud over at eleverne på Sønderjyllands Kunstskole får prøvet kræfter med kunstens mange facetter, er det en del af forløbet, at de lærer at tænke kritisk og stole på deres egne ideer.

herfraFUNKLENDE markerer det øjeblik, hvor de færdige elever tager springet ud i verden. De gør det med hver deres unikke gnist og en lyst til at præge den fremtid, vi alle er en del af.

Eleverne har dimission fredag den 22. maj og samme dag fra kl. 17.30 er udstillingen åben for offentligheden og kan ses i udstillingslokalet RADAR i åbningstiden i Sønderborgs MultiKulturhus frem til lørdag den 6. juni.

Kunstskolen glæder sig til at byde jer indenfor til en inspirerende oplevelse, hvor de unge, kreative stemmer får lov at lyse op.

Læs også...  Statsskoleelevernes bud på det kommende valgresultat

GÅET GLIP AF .. ?