Kvinde & Krisecentret skal have ny formand

Kvinde & Krisecentret skal have ny formand
Foto · af: Ole Kæhler

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: 2 minutter

Til foråret skal Sønderborg Kvinde- & Krisecenter have en ny bestyrelsesformand, som skal vælges af generalforsamlingen den 24. marts.

Efter fem år som bestyrelsesformand for Sønderborg- Kvinde & Krisecenter ønsker Sanne Vahlun at give stafetten videre på den kommende generalforsamling.

Krisecentret har i de seneste år været igennem en spændende udvikling både som fællesskab og som professionelt center for voldsramte kvinder og deres børn.

Vi søger en formand, der kan lede bestyrelsens arbejde strategisk og ansvarligt og sikre et velfungerende samspil mellem bestyrelse og den daglige ledelse med respekt for centerets værdier, medlemmernes indflydelse og det særlige samfundsansvar, vi varetager, skriver bestyrelsen.

Som formand får du mulighed for at sætte retning for et krisecenter, der står solidt på egne ben, for et stærkt frivilligfællesskab med 80 engagerede frivillige og et professionelt personale på 6. Samtidig kan du bidrage til, at centret fortsætter med at levere tryghed, støtte og udvikling til kvinder og børn i krise og arbejde forbyggende for en fremtid uden vold i nære relationer.

Har du lyst til at bidrage til Krisecentrets videre udvikling med dine erfaringer og kompetencer og vil du gøre en forskel for kvinder og børn i krise, så kontakt os for flere oplysninger om denne spændende formandspost.

Du kan læse mere om centret, vores værdigrundlag og vedtægter på Kvinde & Krisecentrets hjemmeside, hvor du også finder yderligere information om vores arbejde og organisering.

Her kan du også se, hvilke opgaver vi forventer, du er med til at løfte i en velfungerende og engageret bestyrelse.

Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger hos formand Sanne Vahlun, der har mail: sanne@vahlun.dk og telefon 27 64 70 48.

Læs også...  Lena Krag Schmidt: Det betyder virkeligt meget vi står sammen om Knæk Cancer

GÅET GLIP AF .. ?