Byrådsmedlem og -kandidat Didde Lauritzen, Socialdemokratiet, skriver:
Valgkampen er i gang, og det glæder mig at se, hvor bred opbakning der er til at fortsat at udvikle vores fælles folkeskole. Det lover godt for det kommende byråd. I denne periode har vi afsat 500 millioner kroner til renovering af skoler – et fælles ønske i byrådet om bedre fysiske rammer og læringsmiljøer. Alligevel lyder der kritik, bl.a. fra Liberal Alliance, om at ’indholdet glemmes’. Ironisk nok var det netop de fysiske rammer, der var i skudlinjen fra samme parti ved sidste valg.
Men det er en forkert præmis, at rammer og indhold er adskilte. Gode rammer handler ikke bare om nye vinduer og tage – det handler om akustik, fleksible læringsrum, rum til ro og pause og uderum, der understøtter leg, bevægelse og trivsel. Forleden var jeg til indvielse af Nybøl Børneunivers nye tilbygning, og skolelederen Tine udtrykte det så fint: “Vi har med den her tilbygning fået mulighed for at indrette os, så vi kan imødekomme forskellige behov og give alle jeres børn en god dag.”
Når det er sagt, så vil jeg sige, at vi er enige om, at der er behov for at give lærere, pædagoger og børn bedre muligheder for at lykkes. ’Giv plads til fagligheden’ lyder det fra alle sider- det har det for resten gjort i mange år. Men hvad betyder den sætning? Jeg har flere gange været med til at spørge personale, forældrebestyrelser, skoleledelser om det og helt ærligt, deres svar har været at de faktisk oplever en høj grad af frihed og opbakning til at afprøve nogle ting i Sønderborg kommune, det er jeg glad for, det har været vores målsætning. Med folkeskolens kvalitetsprogram er nogle af de lovmæssige barrierer for den frihed, blevet fjernet, bla indflydelse på skoledagens, fagenes 866 læringsmål afvikles, og der er styrket fokus på timer til trivselsfremmende tiltag, for eksempel udvidelse af de 2-voksenordninger som blev indført i indskolingen i 2017.
Jeg mener dog, at det er vigtigt at man som politiker ’handler som man prædiker’. Det betyder blandt andet at man reelt viser tillid til fagligheden og ikke på forhånd beslutter om den rigtige løsning lokalt er 2-voksne, co-teaching, mindre klasser, mere NEST eller en helt 4. tilgang til at skabe en folkeskole der kan mere for flere. Det betyder også, ikke på forhånd at have besluttet om førskole er en god eller en dårlig ting, men at man viser tillid til at det ved man bedst lokalt i skoler og dagtilbud. Det er sådan vi har fået rullende skolestart på Nordals, det er sådan vi har fået LEAPS-skole og LEAPS inspireret undervisning- ved at lade fagligheden råde og bakke op.
For der er rigtig, rigtig mange ting i gang ude på skolerne, tiltag som netop er lavet for at løfte trivslen og fagligheden. Med den nye kvalitetsaftale skal skolerne arbejde med ikke mindre end 33 initiativer de kommende år. Her bliver det udfordrende for en lokalpolitiker, for det kræver tålmodighed og det kræver netop tillid til fagligheden og til at lade skolerne få arbejdsro. Det kan være svært når man samtidig gerne vil vise handlekraft under og efter en valgkamp.
For nogen tid siden, var jeg til workshop om den nye børne-og familiepolitik med en lang række medarbejdere fra kommunens børn, unge og sundhedsforvaltning. Her var der en lærer som rigtig fint sagde:
”Jeg er lærer, vi er gode til relationer, vi er gode til undervisning og pædagogik. Men vi er ikke psykologer, familieterapeuter eller socialrådgivere”.
Helt vildt vigtig pointe! Vi glemmer for ofte, at når børn har særlige behov eller mistrives, så er der behov for flerfaglighed. Der er behov for at man hurtigt og effektivt kan få hjælp og støtte både psykologfagligt og socialfagligt. Derfor er det helt nødvendigt at vi også finder ressourcer til at løfte vores specialtilbud, PPR, SFO’erne vores socialforvaltning og vores tidlig forebyggelse og familierettede indsatser. Hvis folkeskolen alene skal løse alle udfordringer, så kuldsejler projektet.
I Socialdemokratiet vil vi fortsat arbejde for at finde ressourcer til at løfte den samlede indsats for børn og unge i den almene folkeskole, præcis som vi har gjort det i de seneste 12 år, senest med et løft på 4 millioner kroner årligt til bred kompetenceudvikling. Vi er ærlige omkring, at det vil kræve nye penge og at vi får brug for hjælp fra Christiansborg, hvis vi skal ændre grundlæggende på den udvikling vi ser lige nu, hvor for mange børn må forlade den almene folkeskole til fordel for mere specialiserede tilbud. Vi tror på at en del af løsningen fortsat er arbejdet med afbureaukratisering og omfordeling af midler. Vi vil ikke forsøge at bilde nogen ind, at det kan løses med et snuptag, men vi vil fortsat knokle, sammen med folkeskolens parter, for en folkeskole der kan mere for flere- men ikke for alle! Vi kommer også i fremtiden til at have brug for fagligt stærke specialtilbud til de elever der har behov for det.
