På pressemødet i går, onsdag, hvor partierne gav budgettet for 2026 nogle ord med på vejen, sagde borgmester Erik Lauritzen:
“Enhedslisten er et af de mindste partier i Byrådet og alligevel var det dem, der havde den største ønskeliste med til budgetforhandlingerne”.
Asger Romme Andersen fra Enhedslisten begyndte med toppen af ønskelisten.
“Vores ønske nummer et var, at vi får borgerådgiveren tilbage og det lykkedes og det er godt for borgerne”, sagde han og gik videre til nummer to på partiets ønskeliste:
“Det var en genåbning af ventesalen på Rutebilstationen og det lykkedes også. Det er jeg sikker på mange mennesker vil sætte pris på – og det næste ønske vi havde, det var at flere penge til inklusionsarbejdet i skoler og daginstitutioner og det ønske blev også opfyldt”.
Når den Grønne Trepart bliver rullet ud, så kommer der masse af ny natur i kommunen.
“Derfor foreslog vi en stihandleplan, så vi kan komme rundt naturen uden at forstyrre dyrelivet”.
Du kan se budgettet og alle budgetaftalerne på kommunens hjemmeside.



