Politikerne kan sende lokalplan for ungdomsboliger i høring

Politikerne kan sende lokalplan for ungdomsboliger i høring
Illustration: Arkitekterne Blaavand & Hansson. Foto

Ole Kæhler
Ole Kæhler

Læsetid: < 1 minut

Sønderborg Andels Boligforening vil bygge 52 nye ungdomsboliger på Grundtvigs Allé 130 og projektet kræver en lokalplan.

På tirsdag er der møde i Teknik, By og Boligudvalget, hvor udvalgspolitikerne kan sige god for, at forvaltningens lokalplanforslag sendes i høring.

Det samlede boligareal for alle ungdomsboligerne udgør 2080 kvm, og hver enkelt bolig bliver i gennemsnit cirka 40 kvm. Boligerne opføres på to etager med 26 boliger på hver etage. Der kommer fælles vaskerum på 1. salen og et fælles opvarmet depotrum i stuetagen, og der vil være elevator i ejendommen. Til boligerne opføres desuden et fællesrum på cirka 110 kvm i midten af grunden med to fælles toiletter.

Hertil kommer også gårdhave omkring fælleshuset, en fælles grillplads samt en cykelparkering og 11 parkeringspladser. Boligerne placeres i en firkant omkring det fælles gårdmiljø og fælleshuset. Det samlede grundareal udgør cirka 3500 kvm.

Læs også...  Åben Skole forlænges med tre år

GÅET GLIP AF .. ?